Om

Lidt om mig..

OM MIG



UDPLUK AF KURSER OG

UDDANNELSER


Diplom i ledelse

Styrkebaseret ledelse

Mindfulness

Traumer 

Mentalisering

Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Positiv psykologi 

Jeg arbejder som børne- og ungeterapeut med børn og unge, der oplever mistrivsel eller står i livsforandringer.


Det kan være i forbindelse med skilsmisse, familieliv, fællesskaber, identitet eller indre uro. Mange af de børn og unge, jeg møder, forsøger at være stærke udadtil, mens noget indeni føles svært, forvirrende eller ensomt.


Hos mig er der plads til at sænke tempoet.


Jeg skaber rolige og trygge rum, hvor børn og unge kan mærke sig selv, sætte ord på det, der fylder, og forstå deres egne reaktioner.


Jeg arbejder kreativt og sanseligt og med øvelser, billeder, refleksion og samtale, så det ikke kun foregår i hovedet, men også kan mærkes i kroppen.


Sammen finder vi sprog, strategier og handlemuligheder, der giver barnet eller den unge mere ro og retning i hverdagen.


Jeg tilbyder individuelle samtaleforløb, familieinddragende forløb og gruppeforløb for børn og unge.

Lidt mere om mig..

Jeg hedder Gitte, jeg er født og opvokset (1970) i Esbjerg og bor sammen med min mand Anders. Jeg nyder ofte selskabet af vores børn fra '00 og '02, og vores svigerbørn.


Jeg har praksis i Esbjerg og åbner snart også i Aarhus.


Jeg har mere end 30 års erfaring med børn, unge og deres relationer, både fra kommunalt arbejde og i min egen virksomhed.

Min intention er at skabe trygge rum, hvor børn og unge kan sænke skuldrene, forstå sig selv og finde nye handlemuligheder i det, der er svært.


Jeg er optaget af det, der ligger mellem linjerne, det der kan mærkes i kroppen og i stilheden, før det bliver til ord. Derfor arbejder jeg med ro, nærvær og kreative, sanselige tilgange.


Privat finder jeg selv ro og inspiration i naturen, i musik og i de kreative rum.

Jeg holder af det enkle og det ærlige og jeg tror på, at forandring ofte begynder i de små, stille øjeblikke, hvor vi som mennesker, tør være os selv - lidt mere.


Lidt ekstra om mig... 


Jeg er tedrikker og har aldrig drukket kaffe  

Jeg er vild med naturvin og bobler  

Jeg slapper af med at "nørkle", skrive og være i naturen

Jeg skriver refleksioner og taknemmeligheder hver dag 

Havet er mit anker, men lærte først som 45 årig at blive dus med havet som badested.

Jeg fik de første grå hår som 22 årig 

Jeg slapper af og inspireres med at se film og serier 

 

unsplash