
Når du har det svært
Nogle gange kan livet føles tungt.
Måske ved du hvorfor.
Måske gør du ikke.
Det kan bl.a. mærkes som:
Du er ikke forkert.
Og du er ikke besværlig.
Når noget ændrer sig i dig, er det ofte fordi noget indeni prøver at blive forstået.
Og det skal du ikke stå alene med.
(Hvis dine smerter er fysiske, er det altid vigtigt, at du snakker med dine forældre og at en læge også har kigget på det.)
🌿 Dit indre landskab
Jeg plejer at sige, at vi alle har et indre landskab.
Nogle dage er der sol.
Andre dage blæser det.
Og nogle gange kan det føles, som om noget larmer i en skov, uden at du helt ved hvad.
Når du kommer her hos mig,
går vi på opdagelse i dit landskab -
i dit tempo.
Vi leder ikke efter fejl.
Vi leder efter stier.
Efter pauser.
Efter små lysninger.
Du bestemmer tempoet.
Jeg går med.

Et rum med plads til dig
Når du kommer til samtale hos mig, starter vi stille.
Måske taler vi om skole, Om venner, Om fritid.
Eller om det, der fylder lige nu.
Jeg spørger måske:
Nogle børn og unge vil gerne have en forælder med hele tiden.
Andre vil helst tale alene. Begge dele er helt okay.
Vi arbejder ikke kun med ord.
Vi kan også bruge:
Vi folder små historier ud.
Om det, der gør ondt.
Men også om det, der lykkes.
For selv når noget er svært, findes der næsten altid små ting, der virker eller går godt.
Dem øver vi os i at få øje på.
Små skridt kan skabe bevægelse
Her handler det ikke om at fikse dig.
Du er ikke noget, der skal repareres.
Men når vi bliver nysgerrige sammen, begynder noget ofte at bevæge sig. Noget du kan mærke er anderledes, nye måder du kan handle på.
Måske får du en lille opmærksomhedsopgave med hjem.
Det kan være:
Små skridt kan gøre en stor forskel.
Nogle uger går det fremad.
Andre uger føles det stille.
Begge dele er en del af din udvikling.
Dit tempo. Din stemme.
Her bliver du ikke presset.
Her skal du ikke præstere.
Det er din oplevelse, vi tager udgangspunkt i.
Du er ikke passiv – du er medskaber.
Mit arbejde er at skabe et trygt rum,
hvor du kan tage næste lille skridt.
Og nogle gange er det skridt nok.