Skilsmisse i børnehøjde

Skilsmisse i børnehøjde 

Når familien forandres – forandres barnets livsvilkår

Skilsmisse er blevet almindeligt.
Men det gør det ikke mindre alvorligt.

Når to voksne går fra hinanden, skal et barn lære at leve i to verdener.
To hjem.
To stemninger.
To måder at være familie på.

Det er ikke en periode.
Det er et livsvilkår.

Og livsvilkår forsvinder ikke, bare fordi de voksne er kommet videre.


Skilsmissens smerte er også barnets


Nogle børn græder under dynen.
Nogle bliver ekstra søde og tager for meget hensyn.
Nogle bliver vrede.
Nogle lukker ned.

Mange børn forsøger at passe på deres forældre midt i det hele.

Skilsmissen kan få betydning – ikke kun her og nu – men også senere i livet.
Når barnet bliver teenager.
Når det selv indgår i relationer.
Når det en dag bliver voksen og måske selv skal stifte familie.

Nogle børn oplever endda skilsmisse flere gange, når nye relationer dannes og brydes. Nye voksne. Nye søskende. Nye brud.


Derfor er det aldrig “bare” en skilsmisse.

Mit blik på skilsmisse


Jeg arbejder med mistrivsel, udvikling og mental balance.
Og meget kan forandres. Strategier kan læres. Mønstre kan brydes.

Men skilsmisse er noget andet.

Det er et grundvilkår i barnets livshistorie.

Derfor er jeg optaget af, at vi som voksne ikke taler det ned – men tør tage det alvorligt.
Ikke med frygt.
Men med ansvar.

Jeg møder børn og unge, som stadig, mange år efter, bærer spørgsmål, sorg eller loyalitetskonflikter med sig. Ikke fordi deres forældre ønskede det. Men fordi ingen rigtig fik sat ord på det, mens det stod på.


Det behøver ikke være sådan.

Dit barn har brug for, at du bygger bro

Et barn kan godt lære at leve godt med skilsmissen.
Men det kræver voksne, der tager ansvar for samarbejdet.

En tryg bro mellem jer som forældre er ikke kun vigtig nu.
Den er fundamentet under barnets relationer resten af livet.

Når konflikten fylder, kommer barnet let til at bære noget, det ikke skal bære.

Barnet skal ikke være mægler.
Ikke være budbringer.
Ikke vælge side.

Barnet skal have lov at være barn.

Når samtalen er svær

Som forælder står du ofte midt i dine egne følelser, samtidig med at du skal være tryg havn.

Det er krævende.

Nogle gange har barnet brug for at tale med en, der ikke er mor eller far.
Et sted hvor alle følelser må være der, også dem, der kan være svære at sige højt derhjemme.


I samtalerne arbejder vi med at:

  • give følelser sprog

  • forstå reaktioner

  • skabe tryghed mellem to hjem

  • mindske skyld og loyalitetskonflikt


Altid i barnets tempo.
Altid med respekt for jeres familie.

Det er aldrig for sent - at tale om skilsmisse 

Det er aldrig for sent at tage samtalen med dit barn eller ung.
Heller ikke hvis skilsmissen ligger flere år tilbage.

Hvis du mærker, at dit barn eller du selv, har brug for støtte, er du meget velkommen til at række ud.

At bede om hjælp er ikke et nederlag.
Det er et ansvarligt valg, når noget er vigtigt.

Send mig en mail, hvis du har brug for hjælp eller en uforpligtende samtale.

unsplash